Tyk og grim

Jeg har set mig selv i spejlet i dag. Flere gange endda. Jeg har grædt hver gang. I dag er jeg selvdestruktiv. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kommer nogle veje med det, så er det bare sådan en dag i dag. Jeg føler mig ikke tyk. Jeg ER tyk. Min næse er mærkelig skæv og når jeg ser på min nøgne krop, så græder jeg. Jeg græder rigtig meget.

Og jeg ved godt at jeg kan gøre noget ved det! Jeg ved godt at jeg kan tage i fitness og træne til jeg brækker mig eller spise så meget salat at det næste vil blive mælkebøtteblade. Jeg kunne også spare en masse penge op og få lavet både min næse og min krop. Fordi jeg er godt nok grim. Det ved jeg alt sammen godt at jeg kan, men skal jeg så også gøre det?

Se dagen, startede egentlig helt fin, men pludselig ud af ingenting, kom jeg til at tænke på hvor skæv min næse egentlig var. Jeg nærstuderede mig selv i ansigtet. Min hage så også lidt sjov ud. Mine arme kunne have siddet på en 85-årig, der havde ikke været en forskel. Min mave. Åh gud min mave. Jeg ligner jo en der har været højgravid og så fået bundet strips på maven så den dannede to kæmpe deller i stedet for. Jeg har strækmærker OVERALT! og så er der langt mere appelsinhud end hvad jeg havde troet. For helved hvor er du tyk og grim Camilla. Føj, hvor folk må brække sig ved tanken om at se på dig. Fy for satan hvordan kan du leve med dig selv? Gør dog folk en tjeneste og lad vær med at begive dig ud i offentligheden med den krop og det ansigt du render rundt med!

Sådan eskalerer det. Det starter med en ting. En hel lille ting, og pludselig har jeg vendt alt had mod mig selv. Så skammer jeg mig over den jeg er, og hvordan jeg ser ud.
Det er fandeme ikke sjovt! Det er fandeme ikke sjovt at sige til sig selv “fuck du er tyk og grim”. Jeg har altid fået smidt i hovedet, at hvis der er noget jeg ikke kan lide, så skal jeg gøre noget ved det. Jeg tog derfor i træningscentret i dag. I håb om at det vil gøre mig i bedre humør, men nej. Jeg ser stadig en tyk og grim pige i spejlet. Ja jeg ved godt Rom ikke blev bygget på en dag og jeg ikke bliver fit på en dag heller. Jeg havde bare sådan håbet på at det ville hjælpe på mit forskruet humør. I stedet har jeg gemt mig under dynen og grædt siden jeg kom hjem.

Jeg kommer til at se på gamle billeder af mig, hvor jeg er pisse tynd og tænker,
“hvad fanden har du dog gjort mod dig selv Camilla?”
“hvorfor er du ikke hende længere?”
“tag dig dog sammen, i stedet for bare at ligge der”
Jeg gør virkelig alle de ting, jeg ikke burde gøre, hvis jeg vil have det bedre. Men jeg kan ikke lade være. Jeg kan ikke lade være med at se på de billeder eller være ked af mit udseende, som det er nu.
I dag er jeg tyk og grim, i morgen er jeg måske bare buttet og nuttet.

 

Leave a Reply