“There is a hell, believe me i’ve seen it”

Jeg har før beskrevet mine følelser og hvordan jeg havde det på denne blog. Jeg har faktisk skrevet hvornår det hele for alvor begyndte, og nu efter 3 år med psykolog og meget svingende humør og perioder, er jeg nu kommet længere og længere ned i kulkælderen. Jeg havde aldrig regnet med at nå så langt ned, men ja, her står jeg i dag. Adskillige ar på både kroppen og sjælen, samt en masse psykolog og lægebesøg rigere. Det er rigtig hårdt at gå med disse tanker og følelser. Jeg går hele tiden og er bange for hvad folk tænker om mig, om de ved hvad der foregår, og om dem der ved det, ikke tror på mig.
Jeg er hele tiden bange for at tage et nyt skridt, for så derefter at træde forkert. Der har været mange nederlag på vejen til hvor jeg står nu, og jeg håber så inderligt at jeg snart kan komme op fra det helved jeg er havnet i.

Leave a Reply