Sometimes the worst place you can be is in your own head

Det er søndag. Jeg er alene. Jeg har svært ved at være alene, til trods for at jeg nyder alenetid. Mig-tid. Der er bare et problem. Jeg tænker meget over ting, opgaver og uvirkelige scenarier. Det kan til tider gør mig utrolig glad, ofte gør det mig utrolig ked af det. Det er første gang i en længere periode at jeg er alene. Jeg er overbevist om at det er godt for mig, men processen til målet er meget hård og lang. Jeg prøver at kompencere for min alene tid ved at bruge min tid med andre. Det skal man ikke. Det gør (i hvert fald mig) mere forvirret. Rund forvirret som jeg normalt siger. At sidde her med mine egne tanker, gør mig bange. Jeg har aldrig været god til at kontrollere dem. Udadtil er jeg altid glad, prøver at se positivt på tingene. Gå på kompromis. Finder muligheder. Men når jeg sidder her, vælter ordene ud, så intet giver mening. Det er et stort rod oppe i hovedet, og et større når jeg skriver det ned. Det er okay at have det sådan, men det er et nederlag for mig. Et kæmpe tab ikke at kunne kontrollere mine tanker eller at være alene. Jeg hader mig selv for det, det ødelægger mine mange muligheder og spærre vejen for ting jeg gerne vil. Ting jeg er glade for. Jeg ødelægger det hele. Det er ikke rart at have det sådan. Jeg lærer det med tiden. Indtil da vil jeg sidde alene her igen.

Leave a Reply