Om absolut ingenting

Jeg vil vildt gerne skrive noget dybt. Noget anderledes. Noget folk har lyst til at læse. Men lige nu er jeg tom. I hovedet. I hjertet. I maven. Alle steder i kroppen er jeg bare tom. 

Det er ikke sjovt med en tom-følelse. Jeg vil uendelig gerne græde, skrige, grine. Hvad som helst for at vise at jeg har følelser i kroppen. 

Inderst inde er de der også. Jeg kan bare ikke finde dem lige nu. 

Jeg vil så gerne have hjælp. Jeg vil så gerne kunne klare mig selv. Hver dag står jeg overfor mig selv med disse dilemmaer. Skal jeg være afhængig af andre? Skal jeg være uafhængig? Skal jeg være alene? Skal jeg være sammen? Hvem styrer mine følelser i dag? Er det mig? Er det dem? 

Det er altid sådan det starter. Nogle gange eksploderer det til en voldsom følelse af enten glæde, vrede eller sørgmodighed. Nogle gange eksploderer det til ingenting. Så sidder jeg der. I sofaen. Stiger bare ud i luften. Det kan jeg godt gøre et par timer før jeg ligesom vågner. Det er en slags tranche jeg befinder mig i. 

En sød veninde har fortalt om en app med meditation. Jeg har tænkt mig at gøre brug af den. Det kan være det hjælper. Bare lidt. Bare indtil jeg skal til lægen. Bare indtil det hele bliver bedre. Bare lige indtil. 

Leave a Reply