Kærestesorg

I går havde jeg en rigtig øv dag. Jeg var ked af det og græd det meste af dagen. I går synes jeg det var ynkeligt. I dag synes jeg det er okay. Jeg var i sorg. Kærestesorg vel og mærket. Det har jeg været længe faktisk. Vi var kede af det sammen. Til sidst fungerede det bare ikke. Vi kæmpede end kamp der for længst var tabt. I går valgte sorgen for alvor at træde i kræft. Mine følelser tog overhånd og jeg kunne ikke længere kontrollere mig selv. Det var forfærdeligt. Det gjorde mig klogere. Det er en fase vi alle kommer igennem, nogen er hurtigere om det mens andre er længere om det. Det vigtigste er at man acceptere sorgen og lader den være der. Den skal ikke fortrænges. Senere får man det meget bedre igen. Jeg er ikke på toppen, men jeg er på vej derop igen. Med tiden bliver det hele bedre.