Kære negativetanker

Jeg har det ikke fedt. Min dag er helt fucking mørkeblå.

Min weekend har allerede ramt bunden.

Det startede allerede i går. Jeg havde glædet mig til at får rettet bryn. Dog er jeg pisse utilfreds over resultatet. Jeg er overbevist om at det er fordi mine bryn der bare er grimme og de kan ikke reddes.

Jeg kommer hjem til et kaos fordi Nala har kedet sig. Jeg er den dårligste hundeejer der eksisterer for ikke at aktivere min hund nok.

Jeg havde svært ved at sove fordi jeg er den idiot der så et billede af den der momo-Challenge-figur ting. I was scared to death! 😂

Jeg endte i et passiv-aggressivt-skænderi med min kæreste fordi jeg står for “alt” herhjemme og han er en idiot for bare at skride til fucking Kbh for at se venner..

Jeg hader den side af mig selv. Jeg hader den virkelig. Jeg er dybt ulykkelig over at jeg havde de tanker om min kæreste. Jeg er dybt ulykkelig over at jeg ikke har givet Nala al den kærlighed hun fortjener.

Jeg vil SÅ gerne vise jer, at jeg har det fantastisk og at jeg nyder at være alene.

Jeg fucking hader det. Stadigvæk. Jeg vidste godt der vil komme dårlige alenedage – de kan ikke alle være perfekte – jeg vidste godt, at bare fordi jeg prøver, at vise at jeg godt kan undvære Markus, er det ikke ensbetydende med jeg kan.

Nogle dage ved jeg bare at jeg elsker ham højere end han elsker mig. Den træng jeg har for at være hjemme og for at bruge tid med hinanden, har han ikke. Et parforhold er ikke altid en dans på roser og der er altid op- og nedture. Det ved jeg godt.

Og nej min hund kan ikke altid løbe om hjørnerne med mig og lave ulykker. Hun skal trænes og jeg har også tilmeldt os til hundetræning. Hun skal ud blandt andre hunde og vide hun er elsket og at jeg vil tage det ansvar jeg valgte, da vi fik hende.

Nu prøver jeg at tælle til ti. Trække vejret og glæde mig over at min moui og søster er her om ikke så længe. Jeg har brug for at få de negative tanker ud af hovedet og nyde så meget jeg kan af mit liv. Også på de dårlige dage.

Leave a Reply