Jeg er dagpengemodtager

Jeg er ledig. Ikke som i at jeg er single. Jeg er dagpengemodtager. Det har aldrig været nogen hemmelighed at jeg er på dagpenge. Det har heller aldrig været nogen hemmelighed at jeg har været sygemeldt. Og dog.

For når du er 22 år og nyuddannet, så er du bare super klar til arbejdsmarkedet og du glæder dig virkelig til at komme igang! Desværre for mig, varede det ikke så længe. I marts blev jeg ramt af stress og angst. På min tidligere blog har jeg før beskrevet hvordan min angst har påvirket min skolegang og uddannelse. Det er ikke sjovt at være ramt med angst og så sandelig heller ikke stress! Da jeg var yngre kunne jeg ikke mærke faresignalerne når jeg skulle til at få et angstanfald. Så de kom ret ofte og ret ubelejligt. Det har jeg arbejdet med, men i marts fik jeg så et tilbagefald OVENI min stress, sådan er det. Jeg har valgt at acceptere det nu. For i august måned blev jeg raskmeld! Det var helt fantastisk og jeg kan også mærke at jeg har det bedre. Nu stod jeg så bare uden job.

Og hvad gør man så? Jo, jeg var fornuftig dengang jeg fik min elevplads og meldte mig en i en a-kasse, så i stedet for at skulle være på kontanthjælp nu, sidder jeg i dagpengesystemet. I starten var jeg bange og faktisk også flov. 22 år og jeg har allerede været både sygemeldt og nu står jeg uden arbejde. For pokker altså!
Nå, men det der dagpengesystem der. Det er nogle hårde sager. Mange der ikke kender til det, har ingen ide om hvor hårdt det faktisk er. Både mit jobcenter og min a-kasse har sagt “det er det mest hårde og dårligst betalte arbejde, at være på dagpenge” og jeg kan kun give dem ret. Der er mange ting jeg skal huske og fordi jeg skal ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, er jeg på 24/7. Jeg skal bruge mit netværk hele tiden. Jeg aner ikke hvor mange gange jeg i den seneste uge har sagt “jeg er ledig, så sig endelig til hvis du kender nogen som mangler en kontormus, som mig!”. Derudover er der mange møder jeg også skal til. Jeg har hørt mange negative ting om dagpengesystemet, om at det er besværligt og at sagsbehandlere og ansatte ikke ligefrem er særlig behjælpelige. Den oplevelse har jeg slet ikke fået. Der er SÅ mange muligheder som ledig! Som jeg også har skrevet i mit tidligere indlæg, så kræver det selv-disciplin at være ledig. Jobcenteret gav mig dog et par gode råd til hvordan hverdagen kunne føles som en ganske almindelig arbejdsdag. Så hver morgen starter jeg computeren op, ser hvad der er jobs, søger dem jeg vil. Dokumenterer det på jobnet og når alle de ting er klaret, har min fagforening SINDSYG mange onlinekurser jeg kan tage.

Så for mig at se, så er dagpengesystemet hvad man selv gør det til. Jeg har valgt at bruge et positivt syn på det, så jeg får også noget positivt ud af det. Selvfølgelig går det mig sygt meget på at der ikke er kommet et opkald fra en arbejdsgiver endnu om at de gerne vil se mig til en jobsamtale, eller gerne vil ansætte mig. Det er, for mig, et kæmpe nederlag hver gang jeg får afslag. Hvad pokker kunne jeg have gjort bedre? Hvad pokker har jeg gjort forkert? Hvorfor blev jeg ikke valgt? Alle de spørgsmål hober sig op, og det skal de også have lov til. De skal ikke styre mig – gud forbyde at jeg skal blive deprimeret igen pga. de spørgsmål – men de skal være der, og de skal have lov til at være der. Positive tanker skal også have lov, og det er dem der holder mig i gang og mit humør oppe.

Så ja, jeg er ledig. Det er ikke nogen skam at være det, og mit job skal nok komme. Det er jeg slet ikke i tvivl om! Indtil da, sender jeg bare flere ansøgninger og færdiggøre flere onlinekurser.

Leave a Reply