I dag

I dag har jeg det ikke godt.

Til trods for at jeg er ovenud lykkelig over at jeg endelig er flyttet sammen med Markus officielt, så er jeg ikke glad. Jeg har det ikke rart.

I dag føler jeg mig dum. Doven. Forfærdelig. Ubehagelig. I dag kan jeg ikke lide mig.

Jeg har lyst til at skære i mig selv. Straffe mig selv på den måde. Jeg har ikke lyst til at dø. Jeg vil bare gerne ikke eksistere. Bare for en stund.

I dag er jeg overbevist om at mine omgivelser tænker det samme om mig som jeg gør. De kan heller ikke lide mig. De synes også jeg er dum, doven og forfærdelig. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg er så overbevist, at jeg ikke engang tror dem, når de siger “sådan er det slet ikke”

Og hvad er det værste ved det her?

At jeg udemærket godt er klar over at alt det jeg lige har skrevet passer ikke.

Det er mine egne tanker. Min egen angst der leger med mig. Min helt egen. Mit jeg.

Leave a Reply