Fuck de sociale medier

Min uge har ikke været særlig sjov.. Der er sket ting der har gjort at jeg har sat mit liv på pause.
Hvad skal der ske med mit liv? Hvad fanden har jeg gang i? Hvad nu hvis jeg ikke er her i morgen?
Jeg troede jeg havde rimelig styr på min tilværelse, og som jeg har skrevet tidligere vil jeg jo være der for mig selv i medgang og modgang, så hvorfor stopper jeg pludselig op nu? Fordi jeg er så pisse træt af det her samfund og den verden jeg befinder mig i. Vi lever I en tid, hvor vi får succes ved flest penge, sundest krop og bedste karriere. Hvad så med alle os andre? Er vi ikke gode nok? Det handler om flest likes, at bruge flest hashtags eller få flest subscribers. De er alle dem der kan. Det er alle dem der får succes i livet. Det er dem vi vil være. Os der liker og subscriber og benytter sig af hashtags, fordi vi vil også være lige som dem. MEN DET KAN VI IKKE! Jeg i en alder af 21, har en følelse af og en angst for at jeg aldrig når noget i mit liv, fordi at der findes andre på min alder der lever af youtube, blog eller instagram, og så sidder jeg her på mit værelse hos mine forældre med maks 100 følgere på bloggen (hvis jeg er heldig) og en erhvervsuddannelse rigere og føler mit liv er gået i stå. Er det ikke forfærdeligt? Er det ikke forfærdeligt at vi lever i en tid hvor vi er bange for at vi ikke når alt i en alder af fucking 21?! Hvad får jeg ud af det? Stress, angst og et kæmpe selvværdsproblem!
Det skal være slut. Så jeg fortæller lige en hemmelighed med samtlige billeder der ligger på min facebook, instagram og snapchat. Det er alt sammen opsat! Det er alt sammen for at se bedst ud og få så mange likes som muligt. Ja jeg har brugt et smart citat for at billedet giver mening, men billedet giver ikke mening, fordi jeg synes bare jeg manglede likes. Jeg skriver stadig på denne blog, fordi jeg har en lille spinkel drøm om at nogen en dag synes den er sej og jeg kan leve af det. Det kan jeg heller ikke. Der er mange der skriver vi skal være os selv og elske os selv som den vi nu er (inklusiv mig selv) og det kan jeg heller ikke altid. Sådan er det bare. Sådan er livet bare. Derfor skal vi se positivt på alle andre ting der er i vores liv. Jeg er taknemlig for at jeg har fundet en dejlig fyr, som jeg ser en kæmpe fremtid med. Jeg har endnu engang fundet en lejlighed, som jeg forhåbentlig skal bruge lang tid i. Jeg har fundet et job som jeg er skarp til og som jeg er helveds glad for. Jeg har få men knivskarpe veninder tæt på mig, som jeg 100% kan stole på. Jeg har nogle fantastiske forældre og søskende der har kunne holde mig ud på det værste. Og så kan alt andet bare rende og hoppe.

Leave a Reply