Et stort fucking rodet liv

Jeg bliver mere pinlig over mig selv og over min opførelse for hver dag der går.
Jeg har stort set altid fået at vide, at jeg var moden af min alder og jeg har skulle tage voksnebeslutninger i en tidligere alder end andre. Sandheden er at de beslutninger har været tilpasset andre end mig selv og det har medført at mit liv er et stort fucking rod.. Jeg flytter nu hjem for 4. gang. 4. GANG!! Jeg er 21 og jeg har haft flere adresser de sidste to år end mine forældre har haft de sidste 25 år.. det er pinligt at jeg ikke kan tage et større ansvar for mig selv. At jeg ikke synes at jeg er vigtigt nok til at passe på mig selv. Min økonomi sejler. Igen. Alt er blevet en ond cirkel som er så uendelig fucking svær at rette op på og oveni alt det skal jeg fandeme også tage hensyn til alle i min omgangskreds, fordi de tror jeg er fucking syg. Kort fortalt. JEG ER IKKE SYG! Jeg er et fortvivlet ungt menneske som har begået alt for mange fejl på så kort et liv.
Skammer jeg mig? Gu’ fanden ja! Jeg burde have været fornuftig ligesom mange andre, spare penge op til EN lejlighed og ikke forgælde mig i 4.. Jeg har lært af det, på den hårde måde og nu må jeg tage den straf og flytte hjem på et værelse i mine forældres nye hus.

Det er ubehageligt at have den skamfulde følelse i kroppen og det er ligeså ubehageligt at være “hjemme” igen. Fordi det er ikke hjemme, og lejligheden jeg skal flytte ud af er heller ikke hjemme. Intet føles hverken rigtigt eller rart længere. Det har det nok aldrig rigtig gjort. Det har nok bare mere været øjeblikkes glæde og ikke den konstante følelse af at “livet er sgu egentligt ret fedt”.

Jeg er træt af det rodet liv. Jeg har træt af familiedrama og splid. Jeg er træt af at være hjemløs. Jeg er træt af at alle skal have en mening om hvor dum jeg har været igennem mit liv. Jeg er vitterligt træt af det hele. Og jeg prøver faktisk. Jeg prøver på ikke at være syg, som nogen siger. Jeg prøver på ikke at forgælde mig mere som min bank siger. Og jeg prøver på ikke at føle mig hjemløs som min mor siger. Men hold kæft hvor er jeg træt af at man aldrig kan få lov til at klynke bare en lille smule om hvor meget livet sucks.
Det jeg prøver at komme frem til er så simpelt som det er. Karma is a bitch.

Leave a Reply