Et slag lige i butte-liv’

Jeg kan tydeligt huske en fra min handelsskole engang sagde, da en meget stor pige kom gående på gaden; “hvordan kan hun ikke selv se at hun er så stor? Hvorfor gør hun ikke noget ved det?”

Den sætning har ramt mig her på det sidste, for ja, jeg har fandeme den tykke pige nu. Det er ikke et nedladende ord. Det er et faktum. Jeg er tyk.

Jeg skulle veje kufferten til ferien, og fordi vi ikke har en kuffertvægt, måtte vi bruge badevægt-metoden. Jeg har aldrig brugt mig om badevægt fordi jeg kan ikke lide at se mig selv som et tal, men nu kiggede jeg ned og så det. 100 kg.. 100 kg angst, depression, ulækker mad og Netflix blandet i min krop. HVAD FANDEN HAR JEG TÆNKT PÅ?

Det er utrolig pinligt og når jeg så kigger på alle de billeder Markus har taget af mig på denne ferie, bliver jeg bare møghamrende ked af det, for jeg ligner en stor hval. Jeg har lyst til at græde og den eneste jeg kan bebrejde er mig selv.

Når det så er sagt, så tager jeg et skridt af gangen. I dag blev det så næsten til 20.000 af dem, men det jeg prøver at sige er at selvom jeg nu ved det og selv kan se det, så går jeg ikke på intenst slankekur og taber 30 kg på 4 uger. Jeg tager det i små skridt. Det er en livsstil jeg skal ændre og det kan jeg kun ved at tage et skridt af gangen. Jeg skal ikke vende op og ned på min hverdag på en dag. Det giver for mange angstanfald. Det skal gøres over en lang periode og det skal tage langt tid. Derfor er jeg også vildt glad for at jeg har Markus, som bare er den bedste støtte nogensinde. For helved jeg elsker den mand.

Det var bare det.

Leave a Reply