Ensomhed

Efter 7 år på min tidligere blog, har jeg valgt at starte en ny op. Både for at få et bedre layout, men forhåbentligt også med flere post end tidligere.

Til jer, som er helt nye – velkommen til. Læs endelig “Bag skærmen” for at få en ide om hvem jeg er. 🙂

I den seneste tid, har jeg brugt meget til med min kæreste. Som ledig, er det ikke ligefrem fordi man har noget vildt at stå op til og det kræver ekstrem meget selv-disciplin at holde sig i gang. Jeg er inde i en periode, hvor der ikke skal meget til før jeg bliver deprimeret, og jeg har følelserne siddende helt ude på tøjet.

Så med det i baghovedet, sad jeg i går i Århus, velvidende om at min kæreste skulle ud senere på aftenen sammen med nogle af hans kammerater. Jeg synes det er helt fantastisk at han har et netværk og han skal helt sikkert også bruge al den tid han kan på det. Men hvad så med mig?

Ja, lad os sige det som det er. Jeg er pisse ynkelig. Det er ikke så meget det at han tager ud med nogle. Det er det at jeg IKKE gør det. Efter at være flyttet tilbage til Aabenraa, har jeg mærket konsekvenserne af det. Mit netværk og mine tætteste veninder, befinder sig på Fyn, og der kommer jeg ikke hver dag. Desværre. Jeg har heller ikke et arbejde at stå op til, så ja jeg føler mig faktisk som den største taber på Jorden, og som en kæmpe fiasko. Jeg har før været voldsomt afhængig af en kæreste. De fyre jeg har været sammen med, har været udsat for mig. Og jeg har faktisk ondt af dem. Jeg var en kæmpe usikker teenager og jeg gjorde ALT for at de skulle blive hjemme hos mig i stedet for at være ude med vennerne. Undskyld til jer!

For selvom jeg i dag sygt gerne vil være a strong independent woman, så kan det til tider være svært. Ikke fordi jeg ikke vil være alene, men jeg kan bare ikke. Det er her jeg bliver mindet om at jeg ikke har noget som helst at bruge min tid på. Det er satme ynkeligt. Det bunder i, at jeg helt ærligt faktisk er ensom. Selvom jeg har en dejlig kæreste og nogle gode veninder, så er jeg ensom. Nu er det sagt. Kæft det føles godt!

Heldigvis, var jeg i går så heldig, ikke at være den eneste der føler sig, til tider ret ensom. I går blev jeg mindet om at jeg ikke er ene om i verden at være ensom og føle sig som en kæmpe fiasko og at alt bare går imod en. HELDIGVIS! Derfor besluttet vi os i fællesskab at drikke vin og være ynkelige, for det må man godt nogle gange!

Og nu skal jeg nok komme til min pointe. For der er en.
Jeg synes det er pisse vigtigt, at vi siger det højt. Det er vigtigt at sige højt “Jeg er ensom” Det er der nemlig ikke noget galt i. Og du er ikke alene om det.

Så lad os omfavne vores ensomhed, sætte os i en rundkreds og sige det højt. Jeg. Er. Ensom.

Leave a Reply