En slagmark uden lige

Vi har glædet os så længe til at flytte ind i vores lejlighed. Vores nye hjem. Vores Winifred. Der var så meget vi glædet os til. At indrette det til vores hjem, at gøre alt til det vi gerne vil bo i.
Men fy for pyffer hvor det kan tage på et parforhold. Alle de åndsvage diskussioner vi har taget.
Ting der er træls ved flytning er alle de ting vi har. En søndag endte vi i en diskussion om hvor vidt han skulle have lov til at have en rød kegle med. Altså hvad sker der? Og hvem har de “pæneste” ting som har retten til at stå fremme i lejligheden. Mine ting er mest fra IKEA og han har mange ting med “navn”, så I kan godt se hvem der har vundet mest ik? Oven i alt det her flytteri, har han også haft sin afsluttende opgave at fokusere på, så der har slet ikke været tid, til noget snak om flytningen med forsikring, bil, adresseændring osv. Alle de praktiske ting har vi måtte vente med til vi er flyttet ind, eller så har jeg stået med det selv, fordi der desværre ikke var mere end 24 timer på et døgn, hvor vi godt kunne have brugt flere.
Noget af det værste ved en flytning er pengene. Hvor skal vi finde dem? Hvor skal vi bruge dem? Hvor skal vi spare dem? Det stresser en helt vildt og det stresser hinanden og gør hinanden vrede og sure og irriteret fordi “aaaargh hvorfor kan du ikke bare gøre som jeg siger i stedet for?!!!” Hele flytningen, eksamen og parforholdet har føltes som en slagmark, med soldater fra begge parter som har givet op nu. Det hele ligner jeg ved ikke hvad både i lejligheden, men også oppe i vores hoveder. Vi undgår nærmest hinanden for ikke at skabe konflikter og det gør bare det hele værre. Nu ligger problemerne bare og ulmer til en af os til sidst eksploderer og det hele kollapser. Det er ret træls, fordi vi har glædet os sådan til at skulle leve sammen og bo sammen, men havde vi vidst alt det her inden vi flyttede, havde vi nok ventet en smule længere med at finde et fælles sted at bo.
Med vores forskellige baggrunde er det også svært at tilpasse sig. Jeg har boet ude, flere gange. Jeg har boet alene, jeg har boet med en anden, jeg har boet med flere. Han har haft et udlandsophold, som er det der mest ligner at bo ude. Derfor har vi også andre tanker omkring det at flytte sammen. Jeg har allerbedst fungeret ved at bo selv og skal nu vende mig til at bo med et andet menneske igen. Han har været van til at der var mennesker omkring ham altid, så han skal vende sig til at det nu kun er mig, der er her. Han vil rigtig gerne have gæster – jeg vil rigtig gerne have ro. Han vil rigtig gerne begynde på en masse nye projekter – jeg vil gerne være færdig med de andre først.
Det tager fandeme meget energi, at skulle gå på kompromis hele tiden, for det er ikke mit hjem eller hans hjem. Det er vores hjem.

Selvfølgelig har der ikke kun været sureminer, vi har også haft vores små glæder. Vi kan rigtig godt lide gåture, og tager gerne mange af dem. Det hjælper, fordi vi ikke behøver at sige noget. Vi kan bare gå der, hånd i hånd, og nyde den friske luft og naturen. Vores gåture er, med til at gøre mange ting nemmere. Det er ikke meget energi vi bruger på det, men det er nok til at hverdagen kan fungere optimalt.

Nu er hver dag en lektion i hvordan man opfører sig overfor hinanden og tilpasser sig til hinanden, for at det her flytte-projekt faktisk kan fungere. Nu vil jeg nyde mine fridage med min eksamen og tage de sidste flyttekasser i mit tempo.
Rigtig god påske.