Du ved ham der som..

Kender I det? Blandt veninder er der en fyr man vil fortælle om, men for at holde styr på dem, har de lige det der mærke? Blandt mine veninder, har vi både en sømand, en landmand, journalisten, kuvøseguf, pølsemager (don’t even ask), Lolland – kort og godt, ham fra badehotellet og der var vidst også en konfirmand engang. Det er utroligt hvor meget vi kan få ud af de her kodenavne for en enkelt person og i virkeligheden hedder de måske bare Simon, Jonas eller Benjamin, men det er bare ikke sådan vi husker dem.

Det er lidt ligesom når man skal finde vej! Det er ikke altid man kan vejnavnet, men for satan hvor kan man godt huske det kryds, der ligger til højre for den der bager, som så ligger til venstre, for den vej vi snakker om. Er mænd i virkeligheden bare vejnavne vi ikke kan huske?

En ting er sikkert, vi glemmer jer ikke så hurtigt. Især ikke hvis vi har mærket jer. Så er det næsten som når vi sidder og ser gammel familiefotos og poster på instagram med #tbt, for det var sgu tider dengang hvor Lolland bare var kort og godt. Eller hvor vi havde spist dessert, så vi var allerede mætte. Ja mange af tingene er interne og man skulle have været der, MEN det er det, der gør det hele så fedt! Det er de historier vi samler på og griner af. Det fedeste er fandeme at mødes med veninderne over et glas vin og en starter samtalen med “Så I ved ham der som..” Det ender altid i latter eller forargelse. Eller begge dele.

Så kære hankøn, tak for jer! Tak for at både få os til at grine og græde, for at få os til at føle os som noget helt særligt og for at få os til at føle os som skrald. For selvom det er dejligt med en fyr der synes vi er søde, så indser vi først hvad vi er værd, når I smutter og derefter får I oftes jeres øgenavne. Så til sidst vil jeg sige til både Lolland og journalisten; Tak for at jeg ikke endte sammen med jer! Jeg har brug for noget der er langt mere mand, og jeg er så glad for, at jeg har indset, at jeg er langt bedre tjent uden jer i mit liv. Det føles satme godt at komme ud med det!

Leave a Reply