Distance gives us reason to love harder

Jeg er flyttet til Aabenraa igen og det er fantastisk! Det er virkelig det jeg har haft brug for og jeg kan mærke nu at det hele nok skal gå i den rigtige retning igen og jeg nu bruger tiden på at komme ovenpå igen og styrke mig.
Men noget der har været hårdt ved at flytte er også at sige farvel til venskaber. Det er ikke som sådan et farvel, men mere et “vi ses”.
Jeg har været vant til at bo i en radius af 2-5 km fra mine veninde og nogle kun et par hundrede meter derfra. Jeg kunne vitterligt gå hen og sove ved mine veninder hvis jeg havde lyst eller hvis ingen af os havde aftensmadsplaner, lavede vi bare mad sammen. Vi havde nøgler til hinandens lejlighed så vi faktisk bare kunne komme forbi når vi lige havde lyst til at drikke en kop kaffe sammen eller når vi havde vildt Gossip.
Alle de ting kan jeg slet ikke mere. Jeg kan ikke bare komme forbi fordi jeg lige har lyst. Jeg har dem ikke længere i en radius af 2-5 km. Nu er jeg 130 km væk fra dem. Fra dem som hjalp mig med at flytte ind i min lejlighed. Fra dem der var der da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Hvad de fantastiske piger ikke har gjort for mig og hvad vi ikke har af minder med hinanden vil jeg ikke være foruden. For hold kæft hvor jeg savner de piger. Tanken om dem får mig til at sidde her og småtude (ja jeg er blevet yderst sentimental) for de er det bedste der nogensinde er sket for mig, og det var den sværeste beslutning at flytte tilbage til Aabenraa igen, udelukkende fordi jeg har fået de venskaber som jeg har.
Men! Jeg elsker de piger og selvfølgelig skal jeg se dem jævnligt! Så ofte jeg har mulighed for det! De er de bedste mennesker jeg nogensinde har været givet af og jeg vil ikke give slip på dem nu!
Hvis jeg kan have et langdistanceforhold så kan jeg også have et langdistancevenskab!
Mit forhold vidste jeg godt fra start vil blive med en distance. Det har hele tiden været planen for ham at han skulle tilbage til Århus, derfor var det ikke lige så hårdt at flytte fra Odense til Aabenraa ift ham.  Det er stadig hårdt. Ingen tvivl om det. Langdistance sucks. Uanset om det er pga et forhold eller venskaber. Det var bare hårdest at skulle sige farvel til nogle af de bedste venner man overhovedet kunne ønske sig.
Kære venner.
Af hjertet tak for jer!
Af hjertet tak for at I altid har været der. Både i gode og dårlige tider. Tak fordi I har gjort mig til hvad jeg er i dag. Jeg kan ikke sige det nok, men tak tak tak TAK!!

Leave a Reply