Det er vel menneskeligt at fejle?

Forleden havde jeg en oplevelse med nogle af mine nærmeste. Der mærkede jeg stædighed. Måske var det mere bitterhed. Det var en simpel ting der udviklede sig til et større problem. Problemet er irrelevant. I virkeligheden handlede det i bund og grund om at vi ikke kunne glæde os over hinandens lykke og glæder i livet. I stedet var vi bitre og jaloux. Det er ærgerligt at vi endnu engang er sådan, men ikke desto mindre, er vi blot mennesker og vi begår også fejl.

Det værste er den del hvor der skal rodes bod på problemet og hvor det skal løses. Kommunikation er ikke altid lige nemt, og der kan opstå misfortåelser og fejlagtige antagelser af begge parter. Det er ærgerligt at mennesket der er så intelligent, ift andre dyrearter, er så dårlig til at kommunikere med hinanden. Jeg lærte ret hurtigt i skolen at der er flere måder at få et budskab ud på og modtagerne er forskellige fra gang til gang. Så derfor ved jeg også at jeg som afsender, skal tilpasse mit budskab til hver enkelte modtager. Nogle gange går det ikke helt, som jeg vil have det til. Det er fejl og sådan er det.

Det er også en del af livet. At være menneske. At begå sine fejl. Det vigtigste er vel bare at vi lærer af dem. Og gør vi ikke det, så går det nok alligevel. Vi som mennesker, må huske at der er konsekvenser af de valg og fejltagelser vi tager. Det er en del af os og det er en del af livet.
Det er hårdt at sidde i situationerne, hvor der er problemer og konflikter. Nogle af dem bliver aldrig løst, og så skal man videre. Det er det der ofte sker i et break-up. Det er sjældent at sådan et ender venskabeligt, og sådan har det også været med nogle af mine nærmeste. Jeg ved, at jeg ikke kommer til at tale med dem foreløbig og måske gør jeg det slet ikke igen. Sådan er det. Lige nu er det fucking hårdt at sidde i, for når der sker noget så simpelt, som at jeg æder is til aftensmad (ja jeg lever det vilde voksenliv); så kan jeg ikke bare ringe til dem og bede dem komme over og dele det med mig, eller sende verdens mest sexede dobbelthage billede med isen helt oppe i fjæset til dem. Udelukkende fordi vi ikke længere taler sammen. Fordi vi ikke længere har en relation til hinanden. Det er sygt ærgerligt.

Bare i denne uge har jeg ikke fået andet end dårlige nyheder. Jeg tror den eneste gode nyhed, var da min veninde spurgte om jeg ville komme over til aftensmad. Jeg sad der med mac n’ cheese i hele fjæset og stor tudet, mens hun bare holdte om mig så sagde “det hele skal nok gå” og det skal det nok også, men for pokker hvor er det svært at se lys for enden når det hele bare er sort omkring dig.

Livet er hvad man gør det til! Er det ikke noget de kloge siger? I så fald vil jeg bruge resten af ugen på at finde regnbuer og enhjørninger, for dem har jeg virkelig brug for lige nu.

Leave a Reply