#udenfiltermedfilter

Jeg hader at tage “full-body” billeder af mig selv. Enten er min hånd helt spasser når den holder min telefon eller også føler jeg mig bare lige så stor som en sød muh-ko 🐮

En tynd pige bliver jeg aldrig. Det vil jeg heller ikke, men der er bare dage hvor jeg ser på mig selv og tænker “ad” eller “jeg burde også bare..” kender du ikke den sætning?

  • Jeg burde også bare træne
  • Jeg burde også bare spise sundere
  • Jeg burde også bare holde op med at drikke
  • Jeg burde også bare gå længere ture med hundene
  • Jeg burde også bare træne dem
  • Jeg burde også bare gøre noget ved mit brokkeri
  • Jeg burde også bare elske mig selv
  • Jeg burde også bare elske min krop
  • Jeg burde også bare være glad
  • Jeg burde også bare gøre rent
  • Jeg burde også rydde op

Så mange sætninger dukker altid op, når jeg har lavt selvværd.

I dag er en af de dage, og i dag gør jeg noget andet. I dag har jeg ikke en god “jeg-er-lækker-dag” så jeg har taget et billede i en position jeg hader overalt på jorden, sat et filter på og lagt det op på mine sociale medier.

Nogle gange skal jeg bare embrace mine deller, mit fedtede hår, filtrene på Instagram og Snapchat. Nogle gange må jeg gerne det i stedet for altid at være “så meget uden filter”. Jeg skal huske mig selv på at jeg er også et menneske og at jeg heller ikke kan være perfekt uperfekt. Nogle dage må vi også godt være perfekt perfekt. Giver det mening?

Nogle dage behøver vi ikke bryde tabuer, vise os selv uden filter, vise vores deller eller knogler. Nogle dage må vi godt bare være mennesker. Også på de sociale medier. Lige meget om det er med eller uden filter. Så behøver verden sgu heller ikke at være så sort/hvid som vi har en tendens til at opstille det.

Enten skal vi gå all-in på filter og vise det perfekte instalife eller også skal vi være uden filter og vise vores grimme sider og dobbelthager og udtrykke vores meninger og holdninger omkring bodyshaming.

Og helt ærligt. Det er ikke fordi nogle af delene gør verden til et dårligere sted at være. Så kan vi ikke bare lære at leve med at være ganske normal? Vi behøver vel ikke altid være unikke. Gør vi?

//Camilla

Leave a Reply